Når man er mor til en veganer

IMG_1109-minSorry guys, this article is only in Danish…

Jeg vil forsøge at komme lidt ind på, hvad det også indebærer (udover lækkert, sundt mad) at blive veganer – som f.eks. hvordan ens omkreds og familie reagerer på det. Det er jo et valg, jeg har truffet i kærlighed, og det håber jeg så inderligt, at folk omkring mig forstår og accepterer. Det gør de da også, de fleste af dem 🙂 En af dem, der har været utroligt positivt indstillet omkring alle ændringerne, er min mor. Hun har faktisk taget meget af det til sig, og jeg vil vovet påstå, at hun nu er kommet så langt som at blive pescetar, hvor man stadig spiser fisk men ikke andet kød. Hun har gjort sig nogle tanker og skrevet dem ned, og jeg vil dele dem her i tilfælde af, at det kan gøre nogle af jer andres overgang lettere. Her er det så:

 

Min rejse mod at blive vegetar
– er et tilvalg til et sundere liv

Jeg er på vej til at blive vegetar.

Jeg overvejer endda at blive veganer.

MEN jeg er det ikke rigtigt endnu. Jeg spiser stadig kød, når jeg er i byen. Faktisk kan jeg nok ikke forestille mig helt at droppe fisk. I hvert fald ikke endnu.

Opdrættede fisk og fisk fra varmt vand bryder jeg mig ikke om. Det skal helst være grønlandske fisk.

Til gengæld har jeg ikke længere lyst til at spise hakket kød. Når jeg tænker på, hvor ofte der findes underlige ting i det hakkede kød som fx afføring, er det ikke svært at vælge det fra.

Overvejer du at blive vegetar?

Jeg kan anbefale, at starte med at skære hakket kød fra. I de fleste retter som fx lasagne, kødsovs osv. kan man slet ikke smage det alligevel. Hvis man vil have konsistensen fra kødet med i retten, findes der velsmagende veganerkød / ”hakket veggie” i de fleste supermarkeder.

I går lavede min datter og hendes veninde en vegetar chili sin carne. Drengene skulle i hvert fald have kød, så de lavede en chili con carne med masser af kød. De indrømmede bagefter, at de bedst kunne lide den vegetariske.

 

Inspiration

Jeg er begyndt at lave mange nye retter. Det er virkelig inspirerende og skønt at få noget nyt på repertoiret.

Det slog mig, at det i mange retter, slet ikke var kødet, jeg bedst kunne lide. Når jeg tidligere lavede en karryret med kylling forsøgte jeg altid at få så få stykker kød med på min tallerken, som muligt. Jeg har nok været skabsvegetar længere tid, end jeg var klar over.

Jeg tænker på, hvilke råvarer jeg virkelig godt kan lide. Så tænker jeg ”meget mere af det”. Man sparer mange penge ved at vælge kød fra. Det giver luft til at købe økologisk og grønlandsk. Det er ikke nogen straf at spise alt det, man elsker, som avocado og vilde blåbær.

 

Grønlandske råvarer

Problemet med grønlandske råvarer er, at når man først har smagt den ægte vare, har man ikke længere lyst til andet. Så nu er du advaret. Det er stærkt vanedannende.

For mig handler det ikke så meget om at være fanatisk. Jeg siger blot til mig selv, at lige nu spiser jeg ikke kød. Hvis jeg en dag får lyst til et stykke kød, så kan jeg jo bare spise det.

Det handler om at vælge et sundere liv til. Der er ingen tvivl om, at jeg har fået en markant sundere livsstil, siden jeg ved juletid valgte det til.

Fik du set filmen http://www.cowspiracy.com/ ? Den kan findes på Netflix.

Det var en øjenåbner. Jeg har læst eksperter skrive, at tallene ikke helt stemmer. Selv hvis kun halvdelen er hele sandheden, så er der stadig god grund til at være bekymret.

Min rejse i den vegetariske verden er kun lige begyndt. Men resultaterne kan jeg se med det samme. Min mave er blevet fladere, og min hud har fået glød igen. Jeg har fået lidt selvindsigt i, hvad jeg kan bidrage med i klimadebatten.

Jeg starter med mig selv, og jeg vil prøve at tage ved lære af disse lobbyister, som #cowspiracy omtaler. Tænkt hvis jeg kunne blive lige så dygtig som dem til lobbyarbejde. Så ville jeg bruge det til at få de sager igennem, jeg tror på.

 

/ Nauja Lynge

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *